Se siden på dansk Visit the English page

GENERATIONSSKIFTE

Et generationsskifte af en virksomhed indebærer en lang række problemstillinger.

Ud over afklaring af de skattemæssige aspekter, arveretlige forhold og andre juridiske elementer i overdragelsen, er der typisk en række praktiske problemstillinger, der skal tages stilling til og findes en løsning på. Som rådgivere i generationsskifter dækker vi hele paletten og følger processen til dørs.

Det er vores klare anbefaling at gennemføre et generationsskifte i god tid. Erfaringsmæssigt har mange familier haft stor glæde af at få sikret succession i familiens virksomhed på et tidligt tidspunkt. Dels fordi der er skabt klarhed og tryghed omkring forholdene og virksomhedens fremtid, og dels fordi man undgår en række komplikationer i tilfælde af uventede eller tidlige dødsfald. Det er på mange måder som at tegne en forsikring, men rettidig igangsætning af denne proces kan ende med at have væsentligt større betydning end de fleste forsikringer.

Når et generationsskifte sættes i gang tidligt, vil det desuden være lettere at gennemføre uden at efterkommerne skal have et større kapitalberedskab til rådighed eller skal indhente ekstern finansiering.

Der findes nemlig en række muligheder for at gennemføre generationsskifter via “earn-out” modeller, herunder den populære AB-model, hvor efterkommerne i første omgang modtager B-aktier uden ret til udbytte, der på et senere tidspunkt konverteres til A-aktier med fulde rettigheder.

HAR DU SPØRGSMÅL TIL GENERATIONSSKIFTE?

70 90 90 60

Ring til os alle hverdage 8-18

Har du et spørgsmål?

Vi svarer tilbage hurtigst muligt