Se siden på dansk Visit the English page

PROFIL

Vi tilbyder full-service advokatrådgivning i inspirerende omgivelser. Vores kontor er placeret centralt i København på Strøget lige overfor Magasins Torv og dermed med flere parkeringshuse lige omkring os og tæt på metroen på Kongens Nytorv.

Vores fokusområde er selskabsret, virksomhedsoverdragelser og øvrige kommercielle kontrakter, samt fast ejendom. Vi har tilknyttet en ekstern familieretsadvokat som kan sikre fuld og sømløs rådgivning af både virksomhed og ejeres forhold. Vi mener at den familieretlige rådgivning er en vigtig og central disciplin, som skal varetages af specialister som kan være med til at sikre at vores rådgivning bliver komplet.

Vores internationale rådgivning understøttes af en lang række velrenommerede firmaer i mange lande især gennem Cicero League of International Lawyers, som Flemming i mange år har været bestyrelsesmedlem i.

Logo-medlem-hvid-low176x86cicero-logo

FAGOMRÅDER & RÅDGIVNING

Vi rådgiver især indenfor:

  • Selskaber og koncerner og skat i den forbindelse
  • Køb og salg af virksomhed og kapitalandele
  • Kommercielle kontrakter
  • Fast ejendom, herunder bl.a. ejendomshandler og lejeret
  • Ansættelsesret
  • Immaterialret
  • Civile retssager, almen tvistløsning og straffesager
  • Personskadeerstatning
  • Entrepriseret
  • Testamenter, ægtepagter, bodeling og anden familieret
  • Inkasso

Vi rådgiver således i alle almene emner foruden indenfor vores specialområder. Det gør, at vi kan tilbyde den rådgivning, du har brug for næsten i alle tilfælde. Går dit behov en sjælden gang ud over vores kompetencer har vi en række samarbejdspartnere, der tilbyder specialrådgivning. Du behøver således aldrig gå et andet sted hen, men kan samle alt her.

Vi har også et godt og gennemprøvet netværk fra andre brancher, når der ved siden af behovet for juridisk rådgivning opstår behov for øvrig bistand. Det kan være finansiering i forbindelse med f.eks. salg eller omstrukturering af virksomhed, eller rådgivning og bistand i forbindelse med revision, bogføring eller skat, som kræver en god revisor.

Vi vil meget gerne have en dialog med dig om, hvordan vores kompetencer og netværk kan skabe værdi for dig og tager meget gerne et uforpligtende møde herom over en kop kaffe på vores kontor på Strøget i København.