Se siden på dansk Visit the English page

Nyheder fra CICERO – foråret 2018

KELLER Advokatfirma har gennem Cicero League of International Lawyers her i foråret sat fokus på ledelsesansvar i en international sammenhæng.

Sammen med vores kolleger i organisationens andre medlemslande har vi udarbejdet en oversigt i det seneste Corporate & Commercial Newsletter over, hvordan man i en lang række lande vurderer ledelsesansvaret i forskellige sammenhænge.

Ledelsesstrukturer og ledelsesansvar i danske selskaber er et emne, som advokat Flemming Keller Hendriksen tidligere har forfattet en række bøger og artikler om.

Udover at der kan være en almen interesse i at vide, hvordan forskellige landes lovgivning vurderer og behandler de samme problemstillinger, kan man med rette have en vis specifik interesse i at vide, hvordan lovgivningen i et nyt marked, hvor man vil etablere en tilstedeværelse, vurderer situationen, og hvor forskellige denne retsstilling er fra hjemmemarkedets, og det er derfor vores forventning, at rapporten i vores seneste newsletter kan have interesse for mange danske virksomheder.

Det nye Corporate & Commercial Newsletter kan findes her.

Som altid modtager vi meget gerne input og forslag der kan supplere vores undersøgelser og konklusioner.

KELLER Advokatfirma gør flittigt brug af sine internationale kolleger, hvilket styrker rådgivningen af vores klienter om deres internationale forhold. Står du overfor juridiske problemstillinger, der påkalder sig kyndig international rådgivning, er KELLER Advokatfirma det sikre valg.

Keller Advokatfirma