Nye regler om ejerregistrering og kapitalejerlån

Den 1. januar 2017 er en ændring af selskabslovens regler om ejerregistrering og kapitalejerlån trådt i kraft. Vi giver her et kort overblik over ændringerne og deres betydning.

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER

Det har siden juni 2015 været lovpligtigt at registrere ejerne af et selskab i Det Offentlige Ejerregister, men hidtil har der ikke været sanktioner forbundet med manglende registrering. Imidlertid har en del selskaber ikke fået foretaget disse registreringer, og dette er endda også tilfældet for en del selskaber, som er stiftet efter reglerne trådte i kraft.

En ændring af selskabsloven medfører nu, at det fra 1. januar 2017 ikke længere er muligt at stifte et selskab før ejerforholdene er registreret, og samtidig medfører ændringen, at eksisterende selskaber, som ikke får rettet op på den manglende registrering, vil kunne blive oversendt til tvangsopløsning ved skifteretten.

Det er selskabsdeltagere, som har modtaget mangelfuld eller måske slet ingen rådgivning i forbindelse med oprettelsen af deres selskab, der fremover kan risikere at blive indkaldt til et møde i skifteretten og få deres selskab tvangsopløst. Ændringen accentuerer behovet for rådgivning og gode rutiner i forbindelse med etablering af et selskab.

KAPITALEJERLÅN

Samtidig er det vedtaget, at de ulovlige kapitalejerlån, hvor et selskab stiller midler til rådighed for ejerne eller ledelsen, bliver gjort lovlige under visse betingelser. Baggrunden for lovændringen er blandt andet, at Danmark er et af de eneste EU-lande, hvor kapitalejerlån fortsat er ulovlige.

For at et kapitalejerlån kan være lovligt efter de nye regler, skal virksomheden have afgivet sin første årsrapport, og de frie reserver i selskabet skal kunne rumme det beløb, der udlånes. Hvis virksomheden er revisionspligtig, vil revisor skulle kontrollere, at betingelserne for at yde lånet er opfyldt, og Erhvervsstyrelsen vil som led i sin regnskabskontrol også føre opsyn med sådanne lån.

Der indføres samtidig en overgangsordning, så eksisterende ulovlige kapitalejerlån kan lovliggøres, hvis betingelserne i de nye bestemmelser er opfyldt.

Lovændringen medfører dog ikke en ændring af beskatningsreglerne for kapitalejerlån, som betyder, at man bliver beskattet af lånet som udbytte eller løn, når beløbet udbetales, og at denne beskatning ikke ophæves, når lånet tilbagebetales. Dette gælder dog kun, hvis låntageren har en bestemmende indflydelse i det selskab, der yder lånet, men der vil altså på trods af lovliggørelsen fortsat gælde ufordelagtige beskatningsregler for kapitalejerlån.

Er du i tvivl om dit selskab har fået det hele med? Skriv til os eller ring på 70 90 90 60 for at vi kan hjælpe dig med at blive beredt på de nye regler.