Ny praksis for tilbagebetaling af ulovlige kapitalejerlån

Erhvervsstyrelsen ændrer nu deres praksis for tilbagebetaling af ulovlige kapitalejerlån. Du kan her læse om reglerne for disse lån og deres tilbagebetaling samt betydningen af den ændrede praksis.

Et selskab må som udgangspunkt ikke udlåne penge til dets ejere eller ledelsesmedlemmer, f.eks. direktøren eller et bestyrelsesmedlem, eller deres nærtstående. Den mest almindelige undtagelse til denne hovedregel er, at lånet er lovligt, hvis det ydes som led i virksomhedens almindelige drift.

Et ulovligt kapitalejerlån skal tilbagebetales med en særlig forhøjet rente, og udover en bøde til selskabet kan det efter omstændighederne udløse et erstatningsansvar for kapitalejeren eller ledelsesmedlemmet, hvis selskabet eller de andre kapitalejere har lidt et tab. Desuden vil lånet blive beskattet som løn eller udbytte, og tilbagebetaling af lånet ophæver ikke denne beskatning.

Sådanne lån vil typisk blive konstateret af revisor i forbindelse med gennemgangen af årsrapporten, men det er Erhvervsstyrelsen, der som administrativ myndighed påser, at lånet bliver tilbagebetalt.

Der gives i praksis en frist på 6 uger for tilbagebetaling, men Erhvervsstyrelsen sætter kravet om tilbagebetaling midlertidigt i bero, såfremt skyldneren ikke kan betale, hvis dette bekræftes af:

– en erklæring fra en offentlig instans, f.eks. hvis skyldneren har afgivet insolvenserklæring i fogedretten, eller

– en udtalelse fra en uvildig advokat eller godkendt revisor.

Tidligere har Erhvervsstyrelsen ikke stillet særlige krav til revisorerklæringer om skyldnerens manglende betalingsevne, udover at revisoren ud fra sit kendskab til skyldnerens forhold skulle vurdere, at beløbet ikke ville kunne inddrives.

Erhvervsstyrelsen vil fra 1. juni 2016 kræve, at disse revisorerklæringer opfylder reglerne om erklæringer med begrænset sikkerhed i erklæringsbekendtgørelsen. Dette betyder ikke, at revisor ved at afgive erklæringen stiller sikkerhed for det ulovlige lån, men at erklæringen skal opfylde bestemte krav, både hvad angår beskrivelsen af opgaven, ansvaret og det udførte arbejde samt eventuelle forbehold og en konklusion.

Den ændrede praksis medfører derfor ikke, at revisoren skal udtale sig med en høj grad af sikkerhed, men derimod at erklæringerne fremover skal opfylde en række formalia- og oplysningskrav, der sikrer, at modtageren har grundlag for at vurdere eventuelle usikkerhedsmomenter og årsagerne hertil. Når erklæringen afgives efter reglerne i erklæringsbekendtgørelsen vil det også medføre, at Erhvervsstyrelsen vil kunne sanktionere manglende overholdelse af bekendtgørelsens regler.

Kravet vedrører udelukkende erklæringer afgivet af revisorer, og et krav om tilbagebetaling vil derfor fortsat kunne sættes i bero på baggrund af en erklæring fra en uvildig advokat eller en offentlig instans, uden at disse erklæringer skal opfylde de krav, der fremover vil blive stillet til revisorerne. Det vil dog fortsat være en betingelse, at den pågældende advokat er uvildig, dvs. at advokaten ikke må have en personlig eller forretningsmæssig interesse i at afgive en erklæring med et bestemt indhold.

Du kan kontakte Flemming Keller Hendriksen på fkh@kellerlaw.dk for flere oplysninger, eller hvis du har spørgsmål til kapitalejerlån.