Ny lov om beskyttelse af forretningshemmeligheder på vej

Virksomheder har et naturligt ønske om at beskytte deres erhvervshemmeligheder, når f.eks. en medarbejder fratræder eller samarbejdet med en anden virksomhed ophører. Dette behov har i mange år været imødekommet i Danmark i kraft af markedsføringslovens regler om beskyttelse af erhvervshemmeligheder.

Et nyt EU-direktiv fra 2016 har nu til hensigt at styrke beskyttelsen af erhvervshemmeligheder på tværs af Europa, og medlemslandene er forpligtede til at implementere direktivet senest i juli 2018.

Danmark vedtog en ny markedsføringslov med virkning fra den 1. juli 2017, og i den forbindelse blev bestemmelsen omkring beskyttelse af erhvervshemmeligheder flyttet fra § 19 til § 23.

Selvom den nye markedsføringslov er vedtaget efter det ovennævnte EU-direktiv trådte i kraft, implementerer den nye § 23 i markedsføringsloven ikke direktivets bestemmelser. Det fremgår af forarbejderne til markedsføringslovens § 23, at bestemmelsen er en videreførelse af den tidligere § 19, og at den ikke er en gennemførelse af EU-regler.

Det er i stedet besluttet, at direktivet skal implementeres gennem vedtagelse af en ny lov om forretningshemmeligheder. Oprindeligt var det planlagt, at et lovforslag skulle sendes i høring i løbet af foråret 2017, men dette estimat er efterfølgende ændret til efteråret 2017. Udover at adoptere direktivets sprogbrug ved at anvende begrebet forretningshemmeligheder frem for erhvervshemmeligheder, forventes det nye lovforslag at ville indeholde en række modifikationer til den retstilstand, der nu gælder efter markedsføringslovens § 23.

Idet lovforslaget forventes fremsat inden længe, vil vi her redegøre for nogle af vores forventninger til dets indhold, og for visse aspekter af direktivet, som må forventes at have særlig relevans for Danmark.

ARBEJDSMARKEDET OG MOBILITET

Reglernes regulering af virksomheders forhold til deres medarbejdere er særligt aktuel på et arbejdsmarked som det danske, der er karakteriseret af fleksibilitet, og hvor jobskifte og dermed potentiel kompromittering af forretningshemmeligheder kan forekomme hyppigere end ellers. På den anden side kan en for bred regulering af forretningshemmeligheder begrænse mobiliteten på arbejdsmarkedet, hvis det f.eks. forhindrer medarbejdere i at benytte tillærte kompetencer i et nyt job.

Dette har man taget udtrykkeligt stilling til ved udformningen af direktivet, hvor det af artikel 1, nr. 3, litra b fremgår, at direktivet ikke må forstås således, at det giver anledning til at begrænse arbejdstagernes mobilitet, f.eks. ved at begrænse deres brug af erfaringer og kompetencer, som de “normalt og på ærlig vis” erhverver i løbet af deres ansættelse.

Dette aspekt af definitionen på en forretningshemmelighed må i kraft af den danske tradition for fleksibilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet forventes at have særligt fokus i det danske lovudkast.

AFSKRÆKKENDE RETSMIDLER

Direktivets artikel 6 indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at implementere de retsmidler, som er nødvendige for at sikre adgang til civilretlig oprejsning i tilfælde af, at forretningshemmeligheder har været brugt i strid med loven.

Udover at disse retsmidler skal være “fair og rimelige” og ikke må være “unødigt komplicerede eller udgiftskrævende” fremgår det direkte af direktivet, at de skal have “afskrækkende virkning”.

Efter de nugældende regler i markedsføringsloven kan handlinger i strid med loven, herunder overtrædelse af § 23 om beskyttelse af erhvervshemmeligheder, forbydes ved dom, og der kan nedlægges påbud for at sikre forbuddets overholdelse. Loven indeholder også regler om kompensation. Overtrædelse af § 23 kan straffes med bøde eller fængsel i op til 1 år og 6 måneder, og tilsidesættelse af påbud nedlagt af en domstol eller Forbrugerombudsmanden kan straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Direktivet lægger dog op til, at der med afskrækkende virkning også menes, at der skal ske offentliggørelse af eventuelle krænkelser. Det fremgår af direktivets præambel, at for “yderligere at afskrække fremtidige krænkede parter og fremme øget bevidsthed i den brede offentlighed er det hensigtsmæssigt at offentliggøre afgørelser, herunder i givet fald ved bekendtgørelse på en iøjnefaldende måde”.

I Danmark ses det i forvejen i en række sammenhænge, at erhvervsdrivendes overtrædelse af visse regler eller manglende efterlevelse af afgørelser eller påbud kan offentliggøres – f.eks. offentliggøres påbud til finansielle virksomheder på Finanstilsynets hjemmeside, ligesom Forbrugerklagenævnet offentliggør navne på virksomheder, der ikke efterlever Nævnets afgørelser.

Det må på den baggrund forventes, at den nye lov om forretningshemmeligheder vil indeholde en hjemmel til at offentliggøre afgørelser om overtrædelse af loven – måske endda visse domstolsafgørelser. I direktivet er det dog anført, at sådan offentliggørelse ikke må få urimelige konsekvenser for fysiske personers privatliv og omdømme, og bestemmelserne om offentliggørelse må derfor i et vist omfang forventes at begrænse sig til juridiske personer (selskaber mv.).

BREDERE PERSPEKTIVER

Den danske lov kan også forventes at ville afspejle en række særbestemmelser i direktivet, f.eks. beskyttelse af whistleblowere, ligesom den internationale beskyttelse af forretningshemmeligheder, som er et andet af direktivets kerneelementer, formentlig vil spille en væsentlig rolle.

Hos KELLER Advokatfirma er vi optaget af dette emne, da beskyttelse af forretningshemmeligheder har stadig større betydning for vores klienter, især i en tid hvor det er relativt let digitalt at kopiere og videregive store mængder information. Vi følger den fortsatte udvikling, og du er velkommen til at kontakte os på telefon 70 90 90 60 eller via e-mail på info@kellerlaw.dk for en drøftelse af udviklingen og til sin tid hvordan din virksomhed vil kunne drage nytte af de nye regler.