Se siden på dansk Visit the English page

Kom i godt selskab

Spørgsmålet om den rette selskabsform er ikke et, der bør gå i glemmebogen efter selskabet først er stiftet. Både ved opstarten og efterhånden som forretningen udvikler sig, kan det være forbundet med væsentlige fordele at overveje eller genoverveje sin selskabsform. Partnerselskab, kommanditselskab eller iværksætterselskab? Interessentskab, andelsselskab eller måske en forening? Der findes i dag en bred vifte af valgmuligheder ved siden af de traditionelle aktie- og anpartsselskaber, og i visse tilfælde kan selskabsformen ændres efter stiftelsen ved en omdannelse.

Iværksætterselskabet er en selskabsform, der tilpasser sig din virksomhed og dens udvikling. Du afgør selv, hvor meget kapital du vil investere i virksomheden til at begynde med, uden at det på nogen måde sætter grænser for dine fremtidige muligheder. Et iværksætterselskab kan omregistreres til et anpartsselskab, der herefter kan omdannes til et aktieselskab – alt sammen med det samme navn og CVR-nummer, dine kunder har lært at kende.

Der er velkendte skattemæssige fordele forbundet med at drive sin virksomhed personligt, men færre er klar over, at man kan opnå tilsvarende skattemæssige fordele og samtidig bevare fordelene ved et kapitalselskab, f.eks. den begrænsede hæftelse, ved at drive virksomhed i et partnerselskab. Partnerselskabet er overordnet set et aktieselskab, hvor beskatningen sker direkte hos ejerne. Med denne kombination følger desuden en række andre unikke fordele.

Ligesom det er vigtigt at vælge den rette selskabsform til et enkelt selskab, bør man som ejer af flere selskaber overveje, om ens koncernstruktur kan optimeres. Hvert enkelt drifts- og holdingselskab bør tilpasses både ud fra det enkelte selskabs behov og formål og efter koncernens overordnede sammensætning, da den rette struktur og eventuelt sambeskatning kan medføre administrative lettelser i den løbende drift og væsentlige besparelser på den lange bane.

Selskabsret er vores kernekompetence og vi har bred erfaring med stiftelse af samt omdannelse til og fra alskens selskabsformer. Skriv til os eller ring på 70 90 90 60 – vi vil gerne høre om dine visioner og behov og bidrage til, at din forretning drives i de rigtige rammer.

 

Keller Advokatfirma