Brev eller mail?

Det har siden e-mails gjorde deres indmarch som kommunikationsmiddel været debatteret, om en e-mail i juridisk forstand kan sidestilles med et brev, og om e-mails opfylder skriftlighedskrav i forskellige sammenhænge. Vi giver her en oversigt over nogle af de situationer, hvor spørgsmålet har været behandlet.

RYKKERSKRIVELSER OG GEBYRER

Efter renteloven kan en kreditor pålægge et rykkergebyr på 100 kr. for hver rykkerskrivelse, der sendes til skyldner. I forbindelse med en ændring af renteloven i år 2001 tog man fra lovgivers side stilling til spørgsmålet om, hvad der udgjorde en skrivelse. Det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at der ved “skrivelser” forstås alle læsbare meddelelser, uanset om disse fremsendes på traditionel vis ved et brev eller på anden måde, f.eks. ved e-mail. Som kreditor kan man derfor gyldigt sende rykkere og pålægge rykkergebyrer via e-mail.

OPSIGELSE AF LEJEMÅL

På lejerettens område gælder der andre regler. Efter lejelovens § 4, stk. 2, kan indgåelse af aftaler og dokumentudveksling, hvor der er krav om skriftlighed, kun ske digitalt efter aftale.

I en landsretssag fra 2012 havde en lejer opsagt sit lejemål via mail. Retten fandt, at der som udgangspunkt ikke var formkrav til lejers opsigelse efter lejeloven, men da parterne i lejekontrakten havde aftalt, at lejers opsigelse skulle være skriftlig, og da de ikke havde aftalt, at denne kommunikation kunne ske digitalt, var opsigelsen ikke gyldig. Hvis parterne i den pågældende sag ikke havde aftalt, at lejerens opsigelse skulle være skriftlig, ville opsigelsen pr. e-mail derfor have været gyldig.

I en nyere sag fra 2016 hvor der også var aftalt krav om skriftlig opsigelse fra lejer, afsagde Østre Landsret en kendelse, hvorefter en lejers opsigelse pr. mail var gyldig og bindende, da udlejer havde accepteret opsigelsen og bekræftet den både ved e-mail og brev. Lejeren kunne derfor ikke tilbagekalde opsigelsen med henvisning til, at den ikke var gyldig. Det fremgår ikke klart af den trykte doms præmisser, om dette skyldtes udlejers bekræftelse af opsigelsen pr. brev, eller om der her er sket en afvigelse fra princippet i den ovennævnte dom fra 2012. Under sagen havde udlejeren dog anført, at lejers fremsendelse af opsigelsen pr. e-mail og udlejers skriftlige accept heraf var udtryk for en aftale mellem parterne om, at der kunne anvendes digital kommunikation. Det er formentlig på denne baggrund, at opsigelsen blev anset for gyldig.

OPDATERING: Der er vedtaget nye regler for skriftlighedskrav ved opsigelse af boliglejemål, der har virkning fra den 1. januar 2018. Du kan læse om de nye regler i vores artikel her.

For erhvervslejemål gælder der tilnærmelsesvis de samme regler. Der stilles ikke formkrav til lejers opsigelse, men udlejers opsigelse vil i nogle tilfælde skulle være skriftlig. Medmindre parterne har aftalt andet, opfylder en e-mail ikke et skriftlighedskrav, uanset om det er et skriftlighedskrav fra lovens side eller et krav, som parterne har aftalt. Dog kan en opsigelse, der ikke opfylder alle formkrav, i visse tilfælde blive kendt gyldig, hvis den manglende opfyldelse af formkravene ikke har forringet den anden parts retsstilling.

E-MAILS EFTERFULGT AF BREV

Udover spørgsmålet om en e-mails selvstændige gyldighed har spørgsmålet om en e-mail som forløber til et efterfølgende afsendt brev været prøvet i en række tilfælde.

I en kendelse fra 2014 afgjorde Vestre Landsret, at en begæring om rekonstruktionsbehandling sendt pr. e-mail, der blev modtaget pr. brev den efterfølgende dag, blev anset for indgivet på tidspunktet for modtagelsen af e-mailen, og fristdagen efter konkursloven blev derfor fastsat herefter.

Et lignende princip blev anlagt under en sag, hvor en advokat fremsendte et kæreskrift til landsretten pr. e-mail på dagen for kærefristens udløb, og samtidig afsendte kæreskriftet med almindelig post. Brevet blev imidlertid først modtaget flere dage efter. Højesteret anførte i sin kendelse, at kæren var indgivet inden fristens udløb, og at en postforsinkelse ikke kunne føre til et andet resultat.

EN UNIVERSEL PROBLEMSTILLING

Spørgsmålet om skriftlighedskrav, der kan have betydning for gyldighed såvel som i bevismæssige sammenhænge, er diskuteret inden for et stort antal retsområder.

Indenfor ansættelsesretten findes funktionærlovens § 2, stk. 7, der foreskriver, at opsigelser af funktionærer skal være skriftlige. Dette er imidlertid ikke et gyldighedskrav, men alene et beviskrav, og det er omtvistet i litteraturen og uafklaret i praksis, om en e-mail opfylder dette skriftlighedskrav.

Et andet eksempel ses i en nylig byretssag, der omhandlede spørgsmålet om hvorvidt læsning af en fejlsendt e-mail, som var tiltænkt en anden person, udgjorde et brud på brevhemmeligheden efter straffelovens § 263, stk. 1. I den pågældende sag fandt retten, at læseren under alle omstændigheder ikke havde vidst på forhånd, at der var tale om en fejladresseret e-mail, og der blev derfor ikke taget stilling til det principielle spørgsmål om bruddet på brevhemmeligheden. Sagen er nu anket til Østre Landsret, og vi følger den videre udvikling.

Du kan skrive til os eller ringe til os på 70 90 90 60, hvis du er i tvivl om hvordan du sikrer dig, at din opsigelse, kontrakt, rykker, klage, begæring, stævning eller andet dokument kommer gyldigt frem.